
Temaworkshop om naturen og geologien i den mulige Nationalpark Smålandsfarvandet
Naturstyrelsen Storstrøm inviterer interesserede borgere til temaworkshop om naturen og geologien i den mulige Nationalpark Smålandsfarvandet.
Hvilke arter, naturværdier og geologiske forhold findes i Smålandsfarvandet, og er de af særlig national eller international betydning? Det får vi fageksperter til at undersøge, og du har mulighed for at bidrage til undersøgelsen.
Dagen starter med en guidet sejltur på Skjelskør V kl. 13:00 – 14:30, hvor vi lærer mere om kysten og havmiljøet mellem Skælskør og Agersø. Kl. 15:00 starter temaworkshoppen i Det Røde Pakhus, hvor både forskere, fageksperter og sekretariatet fra Naturstyrelsen Storstrøm deltager og gør os klogere på naturen og geologien i hele Smålandsfarvandet.
Vi skal undersøge:
• Naturområderne på land og i vandet
• Geologiske forhold i området
• Beskyttede naturtyper og dyre- og plantearter
• Fredninger
• Natur- og vildtreservater
• Vigtige yngleområder for fugle
Ved at deltage i temaworkshoppen om natur og geologi, får du indblik i fageksperternes undersøgelse, og du får mulighed for at give input til de udpegede naturværdier og områdets geologi samt komme med ideer og ønsker til aktiviteter i en mulig Nationalpark Smålandsfarvandet. Vi undersøger også, om der er særlig lokal tilknytning eller stolthed over bestemte arter, naturtyper eller geologiske forhold.
Tilmelding skal ske via vores hjemmeside. Der vil være let forplejning under selve temaworkshoppen, men medbring egen madpakke til sejladsturen.
På sejladsturen med Skjelskør V kan der max. være 70 deltagere med, så tilmelding foregår også via hjemmesiden efter først-til-mølle-princippet. Man kan godt deltage i temaworkshoppen uden at deltage i sejlturen også. Husk at skriv om du vil deltage både på den guidede sejltur og temaworkshoppen, og hvor mange I bliver.
Hele arrangementet er gratis at deltage i.
https://danmarksnationalparker.dk/smaalandsfarvandet/borgerinddragelse
